Zoneterapiens historie

De ældste optegnelser af denne form for sygdomsbehandling stammer fra oldtidens Indien, Kina og Ægypten. F.eks er der fundet et ægyptisk vægmaleri fra 2330 f kr af en skildring af en meget tidlig udgave af en zoneterapeutisk behandling.

Den moderne zoneterapi har sin oprindelse i USA, hvor den amerikanske ørenæse-halslæge William Fitzgerald i 1913 udgav en bog, hvori han beskrev hvordan han havde erfaret, at tryk på bestemte punkter på kroppen kan få de indre organer til at fungere bedre og samtidig få smerter til at forsvinde. Han inddelte kroppen på langs i 10 zoner som begyndte ved tåspidserne og endte i fingerspidserne. Ved at trykke på inden for èn bestemt zone, kunne det lindre i hele zonen.

Senere startede Fitzgerald et samarbejde med massøren Eunice Ingham. Hun opstillede en teori om, at reflekszonerne er placeret under fødderne og disse zoner afspejler organernes tilstand.
Eunice Ingham udgav 2 bøger, som har haft stor betydning:
”stories the feet can tell” (1938) og ”stories the feet have told” (1963).
Disse bøger blev oversat til dansk i 1970èrne og vandt stor udbredelse.
Zoneterapi blev herefter en udbredt behandlingsform i Danmark.

Der bliver til stadighed forsket i zoneterapiens kompleksitet og der bliver lavet mange forsøg også fra det offentliges side. F.eks omkring fødende kvinder, fertilitet, smertebehandling af nyrestenspatienter og senest omkring astma.

I 2004 begyndte ”sygeforsikringen Danmark” at give tilskud til zoneterapibehandling foretaget af RAB godkendte behandlere. Desuden er der flere private sundhedsforsikringer der ligeledes giver tilskud.